Bukkejagt i Wiltshire, det sydlige England.
Jagten afvikles primært på et stort gods i Wiltshire, som historisk har leveret stærke bukke. Arealet er på ca. 4.000 ha hvoraf mere end 1.000 ha er skov, hovedsagelig løvskov men der er også store områder med nåleskov. Godsets game keepers fungerer som stalker for de besøgende jægere. Jagten forgår som walk & stalk, der er dog også flere velplacerede skydestiger som kan benyttes, alt efter hvad man foretrækker.
Bukkejægere fra hele verden, søger til Wiltshires smukke natur med skov, brede hegn, marker, dybe dale og enge, efter kapitale bukke. Wiltshire er kendt for at levere stærke trofæer og hvert år er der mange jægere der forlader Wiltshire med flotte medaljetrofæer inklusiv guld.
Godset har igennem de sidste 10 år kun taget ganske få bukkejægere ind, idet jagten på råbuk ikke har været prioriteret Der afvikles årligt 60 fuglejagter på agerhøns og fasaner, hvilket er jagtvæsnets helt store indtjeningskilde. Vi har jægere som har hjembragte gode bukke, både guld, sølv og bronze. Der forventes, der kan afskydes flere stærke gamle bukke på godset. Jagten kan kombineres med muntjac, som uanset bestanden ikke er udpræget stor, kan levere rigtig flotte trofæer.
Godset er velegnet til jagt for 1 - 3 jægere, alt efter hvilken jagtføring der ønskes.
I England er der generelt to sæsoner for råbuk, fra starten af april til midt juni, samt brunsten fra midt juli til midten af august. I begyndelsen af april er bukkene dog stadig grå og ikke helt efter de fleste jægeres smag, men april har dog ofte givet gode bukke.
Der tilbydes lån af riffel i kaliber 243. Riflerne er udstyret med kvalitetsoptik.
Rejsen til Wiltshire begynder med en flyvning fra Billund eller Kastrup til London, Bristol eller Southampton ofte med et af de billige lavprisselskaber. I lufthavnen lejes en bil, køreturen til godset i Wiltshire tager fra en til tre timer, alt efter hvilken lufthavn du er ankommet til.
Omkring jagtområdet ligger flere pubs og B&B, hvor du kan indkvarteres. Det er hyggelige steder, hvor der serveres engelsk morgenbord. Aftensmad kan ofte købes samme sted, eller på en nærliggende pub.
Det sydlige England er et udmærket sted at kombinere jagt og familieferie, idet der er mange fine attraktioner i området. Bath, Stonehenge, Salisbury Cathedral og Longleat Estate med Safaripark, Jungle Adventure og Animal Adventure, som er top underholdning for både børn og voksne.